top of page

FAQ

Hvad er Belongingness og andre hyppigt stillede spørgsmål:

Belongingness_IMG_1171.png
AWARENESS
Hvad er Belongingness?

Jeg er ofte blevet spurgt, om Belongingness er mit svar på en ny religion, en sekt eller lignende, og svaret er, at det er ingen af delene. 

 

For helt kortfattet er Belongingness et menneskes oplevelse af at kunne høre til præcis som den man er. 

 

Når man oplever Belongingness, oplever man at blive inkluderet, involveret, opmuntret og støttet til at kunne speake up, og man oplever at blive hørt. Man oplever, at man er med til at skabe værdi, med sine styrker, i de sammenhænge, man indgår i. 

 

Belongingness avler derfor psykologisk sikre kulturer. 

 

Det modsatte af Belongingness er fitting-in, som handler om at skulle tilpasse sig på en måde, så man ikke kan høre til, som man er. Det betyder, at man ikke oplever at blive inkluderet, involveret, opmuntret og støttet til at kunne speake up. Speaker man op, bliver man ikke hørt, kun hvis man udtrykker det kulturelt eller ledelsesmæssigt forventede, og ytrer man andet end det forventede, kan der være konsekvenser, som gør, at man hellere forholder sig tavs.

 

Fitting-in avler derfor psykologisk usikre kulturer. Så som man siger i togene: ‘Please keep an eye on your belongings’. Mærk løbende efter, hvordan du har det, om du kan være dig, så du bedst muligt sikrer dig en hverdag, hvor du trives og er glad.

Hvorfor skal man arbejde med Belongingness, når vi allerede har Diversity, Equality og Inclusion?

Forfatterne, Liz Fosslien and Mollie West Duffy, forklarer: “Diversity is having a seat at the table, inclusion is having a voice, and belonging is having that voice be heard.”(https://www.nasdaq.com/articles/what-is-diversity-inclusion-and-belonging-2019-10-21). 

 

Man kan sige, at diversity og equality repræsenterer at have en plads ved bordet, og at inclusion giver en plads ved bordet til at have en stemme. Belongingness er, at der også lyttes aktivt til det, man siger, for der lyttes for at forstå. 

 

Jeg har mødt mange, både kvinder og mænd, som fortæller, at de ikke oplevede at blive hørt, når de ytrede sig eller forsøgte, og så var diversity, equality og inclusion blot god branding med et evt. måltal, men ikke noget, der skabte værdi i praksis, for man havde ikke følelsen af at høre til. 

 

Jeg oplever også mange, som er så ubevidste, at de ikke evner at lytte for at forstå. De lytter i stedet for at tale. Jeg oplever få, der er bevidste og evner at lytte for at forstå. Ofte handler det om så pressede mennesker, som gerne ville, hvis de havde sindsroen til at være nærværende, men udebliver sindsroen, udebliver nærværet og evnen til at lytte aktivt.

Derfor er Belongingness hønen og ægget ift. at lykkes med diversity, equality & inclusion, og en forudsætning for, at diversity, equality og inclusion lykkes efter hensigten. Som en kvindelig topleder sagde til mig: “Ja, jeg er en god case for måltallene, men speaker jeg up, bliver jeg ikke hørt, og så kan det jo være lige meget, at jeg har en plads omkring bordet”.

Kan alle opleve Belongingness, og hvor starter det?

Ja, alle kan opleve Belongingness, og alle oplever Belongingness. For Belongingness er det allerførste tilhørsforhold, som vi oplever som fostre inde i vores mors mave. Vi bliver til i en symbiose med hende og hører til i en symbiose med hende.

 

Oplevelsen af at kunne høre til som den man er, og den tryghed, som det at kunne høre til som man er afføder, søger vi efter i hele livet i forskellige relationer og sfærer. Derfor er oplevelsen af at kunne høre til som den man er helt fundamental for vores identitetsskabelse, livsbane, trivsel og levealder. 

 

Vi er sociale væsener og vil strække os rigtig langt for fællesskabet. Indimellem så langt at vi mister os selv. 

 

Derfor kan Belongingness også blive misbrugt og se ud som en invitation til et fællesskab, hvor mennesker foranlediges til at tro, at her kan man være trygt velkommen som den man er. I virkeligheden inviterer fællesskabet mennesker ind i en camoufleret fitting-in-kultur, ofte af undertrykkende karakter, og med berøvelse af deres frihed, herunder ytringsfrihed.

Hvordan skaber man Belongingness i sig selv?

Man bliver bevidst om, hvad ens grundværdier er, og hvad der løfter ens energi. Herfra gælder det om at bygge en daglig disciplin op omkring ens egen energi som energileder, så den er så højt vibrerende som muligt, og man kan handle i bevidst overensstemmelse med værdierne. Når man bliver en bevidst energileder, kan man lede et liv, privat og professionelt, hvor man oplever at høre til som man er. 

Hvordan bygger man en kultur af Belongingness?

Man sikrer, at de funktioner, man skal bruge, er repræsenteret på tværs af værdikæden, og ifbm. rekruttering, onboarding og forfremmelser sikrer man, at man ansætter mennesker, som har et indre kompas, der svinger i takt med virksomhedens kulturelle værdisæt. 

 

Det betyder, at man skal vurdere, inden ansættelsen og forfremmelsen, om de mennesker, man ønsker at ansætte og forfremme, udviser de handlinger, også i pressede situationer, som understøtter værdierne. 

 

Man skal derfor gøre det klart, hvordan de rette handlinger ser ud, og når man onboarder og forfremmer, skal man sikre, at de resultater, som gør folk succesfulde, hænger direkte sammen med de handlinger, som kendetegner den kultur og energi, man ønsker at fremme. 

 

Der skal være sammenhæng mellem tale og handling, der skal være sammenhæng mellem dem, man beskriver som kulturelle rollemodeller, og dem man fremhæver og forfremmer. Ellers mister folk hurtigt tilliden, og en mistet tillid kan give grobund for lavt engagement, anarki og siloer, hvor man er sig selv nærmest. 

Hvorfor er Belongingness svaret på udviklingen af psykologisk trygge kulturer?

Det trygge fremmes ved det forudsigelige og ved kontinuitet. Så snart folk kan være præcis som de er og udtrykke sig åbent og ærligt, mens der lyttes interesseret til dem, så fremmes kun styrker. Disse styrker løser de fleste problemer, som ellers ville blive til svagheder og psykologisk utryghed i fitting-in-kulturer, fordi de avler forsagthed eller fuldkommen tilbageholdenhed.

Hvordan bevarer jeg Belongingness i mig selv?

Først og fremmest sørger du for at sikre din daglige disciplin som energileder, så du mest muligt næres af en højt vibrerende energi. Den kommer fra din søvn, sund mad, vitaminer, masser af vand, træning, kærlige relationer, personlig udvikling og træningen af din intuition, så denne muskel holdes vedvarende stærk. Din intuition er din indre GPS, og den er direkte koblet sammen med dit hjerte, indre kompas og værdier. 

 

Styrker du denne indre navigator, og sikrer en daglig tidsmanagement, så du er i stand til at opfange og lytte til den, så vil du kunne træffe mange bevidste valg, som igen fører til handlinger, der giver dig oplevelsen af at lede dit eget liv og kunne høre til med alle dine styrker og talenter.

Hvordan bidrager jeg bedst til en kultur af Belongingness?

Det gør du ved at være fokuseret på at tilvælge alt det, som giver dig oplevelsen af at høre til i og med dig selv. For så er du forbundet med din egen unikke kraft og vil herfra kunne indgå i sammenhænge, hvor du forbinder dig med andre mennesker og deres kraft. Tilsammen fuldender vi hinanden via én højt vibrerende fælles kraft, fordi alle bidrager og nærer hinanden gensidigt. Det modsatte er mangelenergi, som splitter og gør, at hver bliver sin egen lykkes smed.

Hvordan ved jeg, at jeg har mistet Belongingness i mig selv?

Når du ikke mere kan mærke dig selv. Når du er blevet i tvivl om dig selv og vildleder dig selv til at tro, at du ikke er stærk nok i sammenligning med andre. Det kan være et tegn på, at du har afgivet din kraft til andre, og er dermed et tegn på, at du hurtigt skal nære dig selv på ny med præcis det, der giver dig fornyet energi, så dine kræfter og energi kommer hjem.

Hvordan registrerer jeg, at jeg enten ikke er eller ikke mere er en del af en kultur, der fostrer Belongingness?

Det kan du registrere ved, at du enten direkte opleves at få mundkurv på, ekskluderes eller føler, at du skal lave dig selv om for at blive accepteret. Manipulationsværktøjer, som silent treatment og gaslighting, kan være taktiske metoder til at få folk til at makke ret, fordi folks kraft reduceres eller helt reduceres bort.

 

Det kan også være mere subtilt. Fx at du gradvist bliver mere uengageret, at stemningen, du indgår i, bliver en kampzone og mærkes trykkende, og at du føler dig utryg, når du går i seng, og tung i stedet for let, når du vågner.

Hvordan beskytter jeg bedst mig selv, hvis jeg er del af en kultur, der ikke fostrer Belongingness?

Det bedste er at tale med mennesker om, hvad du oplever, og holde energien høj eller så høj, som det er muligt. 

 

Det er en styrke at skrive sine observationer ned og her forholde sig til sine sanseoplevelser med afsæt i, hvad man ser, hører, føler og mærker, så man ikke distanceblændes eller gaslightes. 

 

Ofte kan vi mennesker blive kuppet, fordi vi påtager os skylden eller en del af skylden, når den projiceres eller manipuleres over på os, og dernæst bliver analyseret videre på i vore hoveder, hvor al tankemylderet accelererer, frem for at blive i vore hjerter og stole på vores indre kompas, intuition og det, den fortæller os.

 

Har man ikke en leder, man er tryg ved, er det muligt at benytte whistleblower-muligheden. Det er også muligt at være afventende og se, om ledelsen løser de kulturelle udfordringer. I sidste ende er valget til hver en tid, hvor langt man er villig til at gå. 

Ofte ender man bare med at gå for langt, og den udbrændthed, det kan medføre, reducerer ens kraft så markant, at man slet ikke orker at handle sig videre. 

 

Konsekvensen er herfra, at man ikke mere mærker sig selv, og det fastholder en i en hjælpeløs tilstand. 

 

Derfor er anbefalingen, at når man ikke mere kan holde sin energi høj, med den daglige disciplin – og hør gerne dine nære omgivelser, de ser ofte klarere, end du gør, hvordan du har det – så skal man beslutte en deadline og komme videre, så man kommer videre, imens man har energien til at handle.

bottom of page